Hop til hovedindholdet

Dansk Folkeoplysnings Samråd logo

Medlemskonference 2018: Livskompetencer - 24.- 25. okt. 2018


Dato og tid

Onsdag d. 24. oktober 2018 kl. 12:00 til torsdag d. 25. oktober 2018 kl. 14:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 9. oktober 2018 kl. 09:00

Sted

KolleKolle Kursuscenter, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse KolleKolle Kursuscenter
Frederiksborgvej 105
3500 Værløse

Medlemskonference 2018: Livskompetencer - 24.- 25. okt. 2018


Arrangementsbeskrivelse

Årets medlemskonference handler om livskompetencer.

Kort fortalt er livskompetencer summen af alt det, et menneske rummer for at kunne mestre livet – kært barn har mange navne, nogen kalder det dannelse, livsduelighed, livsmestring etc. På konferencen udfolder vi begrebet, belyser det fra forskellige vinkler og bliver klogere på, hvordan det hænger sammen med folkeoplysningen.

Du får nye perspektiver og ideer med hjem til, hvordan din organisation kan bidrage til borgernes dannelse af livskompetencer, og hvordan I kan se og italesætte jeres arbejde i en større sammenhæng. Og så får du naturligvis mulighed for en masse uformel snak og netværk med dine kolleger i den folkeoplysende verden.

Program medlemskonference             

Med forbehold for ændringer

ONSDAG D. 24. OKTOBER 2018

11.30 - 12.00 Mulighed for ankomst og registrering (Værelser er først til rådighed efter kl. 14)

12.00 - 12.45 Frokost i restauranten

12.45 - 13.00 Velkomst i Salen v/ DFS’ formand Per Paludan Hansen

13.00 - 13.45 Kunstneriske og kreative kompetencer
Hvilke mennesker og hvilket samfund ville vi være uden kunst og kultur? Hvor går grænsen mellem underholdning og kulturel dannelse, og hvordan spiller såkaldt finkultur, amatørkultur og folkeoplysning sammen om at styrke de kreative kompetencer. 
Oplæg v/ Morten Hesseldahl adm. direktør for forlaget Gyldendal. Tidligere direktør på Det Kongelige Teater og leder af DRs Kulturafdeling. 

14.00 - 14.45 Robusthed og de sociale relationers betydning for vores velvære
Oplæg v/ psykolog og ekstern lektor på Københavns Universitet i socialpsykologi Kristian Østergaard Melby          

14.45 - 15.00 Fast track: Hvilke kompetencer arbejdes der med hos os - og hvordan?

15.00 - 15.30 Kaffepause


15.30 - 17.00 Frirumsdebat

Frirumsdebat: Skal vi arbejde mindre?

Filosof og forfatter til bogen Pseudoarbejde Anders Fogh Jensen og Berlingskes ansvarshavende redaktør Tom Jensen diskuterer om vi skal arbejde mindre. Og hvis vi skal, hvad skal vi så bruge vores ”fritid” til? Hvis det at stå op om morgenen og gå på arbejde giver vores liv mening, er det så ikke lige meget om en del af arbejdet er pseudoarbejde?

Før debatten vil Marlene Borst Hansen, projektleder i Frirummet, kort introducere initiativet og modellen Frirumsdebat.

17.00 - 17.30 Refleksioner over på dagens input v/ Trine Bendix

17.30 - 18.30 Pause

18.30 - 20.30 Middag

20.30 - ?       Hygge i Pejsestuen / underholdning med teatergruppen Skråplan, der laver improteater på stikord fra deltagerne

 
TORSDAG D. 25. OKTOBER 2018

06.30 - 08.00 Morgenbuffet

08.30 - 09.00 Morgensamling: Når en fodboldspiller danser ballet
Mette Bødtcher fra Det Kongelige Teater fortæller om teatrets samarbejde med Brøndby IF, hvor foldboldspillere og balletdansere fandt fælles fodslag. Praktiske øvelser i det ene eller det andet kan ikke afvises!  

09.00 - 09.30 Digitale kompetencer
Fra fake news til NemId, fra TV-streamning til smartphones, likes og brugsvejledninger, der ikke lænegere kan læses, mens skal ses som en video på YouTube. Hvornår er vi digitalt kompetente - og hvilken rolle kan folkeoplysningen spille?
Oplæg v/Michel Sten-Hansen, Direktør i Danmarks Biblioteksforening 

09.90 - 09.45 Kaffepause

09.45 - 11.15 Folkeoplysning – du lærer mere end du tror 
Sivil, det socialøkonomiske kommunikationsbureau, fortæller, viser og inddrager os i kampagnearbejdet med at gøre livskompetencer forståelige - både for os selv og andre. 

11.30 - 12.00 Miljøkompetencer
Kokken Nikolaj Kirk slutter konferencen af med at give sit bud på, hvad miljøkompetencer er for en størrelse og hvorfor det er vigtigt med bevidsthed om bæredygtighed i alle generationer.

12.00 - 12.30 Refleksion og opsamling v/ Trine Bendix

12.30 - 13.30 Frokost, tak for i dag

Hvornår: Onsdag den 24. oktober – torsdag den 25. oktober 2018. Vi starter traditionen tro med frokost kl 12 onsdag og slutter med frokost igen torsdag kl. 12.30.

Hvor: KolleKolle Konferencecenter, Frederiksborgvej 105, Værløse.

Hvem: Konferencen er forbeholdt personer med tilknytning til DFS’ medlemsorganisationer og disses lokalafdelinger/-enheder. Du bedes ved tilmeldingen angive, hvilken landsorganisation, du er tilknyttet.

Pris: 1750 kr.

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >