Hop til hovedindholdet

Dansk Folkeoplysnings Samråd logo

#Metoo – hvordan forener vi kampen for retfærdighed med retssikkerheden?


Dato og tid

Onsdag d. 17. marts 2021 kl. 20:00 til 21:15

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 17. marts 2021 kl. 21:15

Sted

Zoom Zoom

#Metoo – hvordan forener vi kampen for retfærdighed med retssikkerheden?


Arrangementsbeskrivelse

2020 blev året, hvor #meetoo for alvor kom på dagsordenen - ikke mindst i avisernes ‘breaking’-bjælker. Det hele startede med Sofie Lindes afsløring af, hvordan en chef havde bedt hende om en seksuel ydelse mod at sikre hende en fremtid i medieverdenen - og så gik det løs. Den ene sag efter den anden nåede avisernes forsider, og de sociale medier brød i brand. Flere mænd fra særligt det politiske miljø og medieverdenen blev enten fyret eller forlod egenhændigt deres poster. Men nogle råbte også vagt i gevær. For hvor var retssikkerheden for de offentligt anklagede mænd, og hvilken rolle spiller de sociale mediers folkedomstol i debatten? Kan man tale om, at der både skal tages hensyn til retfærdighed og retssikkerhed i opgøret med seksuelt krænkende magtmisbrug eller er det enten/eller?

Debattører: Sørine Gotfredsen (Præst, debattør) og Camilla Søe (Initiativtager til #enblandtos)

Debatpilot: Søren Sinnbeck fra Idrætshøjskolen i Aarhus

Du vil dagen inden modtage et link til debatten. Det er en god idé at logge på lidt før kl. 20.00 Det er gratis at deltage.

Debatten er blevet til i samarbejde mellem Frirummet, Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd

Hvis du har spørgsmål til dette arrangement, kan du skrive til lal@dfs.dk